Farekasse

I intensive indendørs systemer flyttes drægtige gylte/søer (hugrise) til en farekasse, også kendt som en pattegrisesikring, cirka en uge før faring (fødende) [1]. Farekasser begrænser søerne, så de ikke kan vende sig. Nogle indendørs systemer kan have farestier, som kan justeres til enten at give soen frihed til at bevæge sig eller være indespærret for at beskytte pattegrise mod at blive knust. Indeslutningen af ​​søer har til formål at beskytte pattegrise mod at blive knust, især under faring (fødsel) og de følgende dage, hvor risikoen for knusning er høj. Farekasser og evnen til at indespærre soen giver let adgang til pattegrise til rutinemæssige opdrætsprocedurer, som normalt forekommer i deres første par dage af livet.

I udendørs ekstensive anlæg flyttes drægtige gylte/søer til farehytter placeret i et udendørs område eller fold. Farehytterne er normalt belagt med halm og er store nok til, at hungrisen let kan vende sig og gå rundt. Nogle hytter kan også have vagter rundt om hyttens front, som søerne nemt kan træde over for at komme udenfor, men holder smågrise i hytten i løbet af deres første par dage eller uger af livet.

Farekasser begrænser soen, men giver pattegrise plads til at få adgang til yveret, samt et separat krybeområde væk fra soen for at holde dem varme og beskyttede, hvorimod farehytter tillader soen og hendes pattegrise (fra ca. 1-2 uger) alder) for at få adgang til udendørsområdet. Soen har adgang til farehytten eller bliver i farekassen i 3-4 uger efter faring, hvorefter hendes pattegrise fravænnes og flyttes til smågrisestalde. Efter fravænning vil soen normalt komme tilbage i brunst (være frugtbar) inden for få dage. På dette tidspunkt parres soen igen gennem kunstig befrugtning, som normalt indebærer at være indespærret i en parringsbås i flere dage, og derefter returneres til gruppestald.

I indendørs systemer dyrkes fravænnede pattegrise ud i gruppestier med betongulv eller lameller med eller uden strøelse. I semi-indendørs systemer (udendørs opdrættet eller opdrættet fritgående) vokser pattegrise ud i store, dybtliggende shelters (også kendt som økoshelters) med strøelse (såsom halm eller risskaller). Hvorimod fravænnede pattegrise i udendørs systemer (fritgående) kan opdrættes i lignende lejrede shelters, men med et udendørsområde tilknyttet eller i udendørsområder med mindre shelters.

Der er flere alternative faresystemer til traditionelle farekasser, hvor søer kan være indespærret i en kortere periode eller slet ikke indespærret. Midlertidige kassesystemer begrænser søerne umiddelbart før og under faring, såvel som i de første par dage efter faring, men åbnes derefter for at give soen mere frihed til at bevæge sig. Disse midlertidige kassesystemer begrænser søerne i denne tid for at minimere risikoen for pattegrisedødelighed på grund af knusning, som med størst sandsynlighed vil forekomme under faring og i de første to-tre dage efter faring. Umiddelbart før faring er dog også den periode, hvor en so er mest motiveret til at udføre redebygningsadfærd og dermed kan blive frustreret, hvis den ikke er i stand til at bevæge sig rundt og få adgang til redematerialer. Under og umiddelbart efter faring er de perioder, hvor søer sandsynligvis vil udføre komfortadfærd for at lindre smerten ved faring og interagere med deres pattegrise for at etablere et moderbånd, hvilket de heller ikke nemt kan gøre, når de er indespærret i en farekasse.

Alternative faresystemer, hvor soen slet ikke er indespærret og er i stand til at bevæge sig frit, omfatter individuelle eller gruppefarestier med eller uden gruppe- diening af pattegrise (anvendes i indendørs systemer), indendørs farestier med adgang til et udendørsområde og udendørs faring hytter placeret i folde (fritgående eller udendørs opdrættede systemer). Gylte/søer i fritfarende systemer, hvor de ikke er indespærrede, har vist sig at udvise mindre unormal adfærd og færre smerter under faring. At give frihed til at bevæge sig under faring og diegivning tilskynder også til moderens interaktioner med smågrise og kan tilskynde til mere naturlig amning og fravænning af smågrise.

At forsyne søer med passende redemateriale er afgørende for deres velfærd. For eksempel kan det at give halm før faring, så de kan udføre redeadfærd, mindske stress- og smerteniveauet hos søer, samt forbedre pattegriseoverlevelse og udvikling. For at give mulighed for medfødt fourageringsadfærd bør søer i farekasser forsynes med passende fourageringsmateriale, der er spiseligt og/eller på anden måde tilfredsstiller soens behov for at tygge, undersøge og manipulere genstande og substrater i sit miljø.

Mens alternative faresystemer, der i øjeblikket er tilgængelige, ofte er forbundet med lidt højere pattegrisedødelighed end traditionelle farebokse, kan de forbedre søernes velfærd betydeligt under drægtighed, faring og laktation indtil fravænning. Forbedringerne i dyrevelfærden kan også gavne smågrisevelfærden på lang sigt og forbedre pattegrisens udvikling og adfærd (f.eks. øget vægtøgning og mindsket aggressiv skadelig adfærd over for andre grise), hvilket kan føre til en samlet forbedret produktionsydelse.